Hvor finder jeg verificeringsformularen henne?
Formularen til verificering kan findes under Indstillinger - Kontoverifikation.
Vælg formularen der hedder "Formular til FX Verificering"
Kan jeg gemme mine indtastninger undervejs?
Ja det kan du godt, du skal bare være opmærksom på at eventuelle uploadede dokumenter ikke bliver gemt i formularen og skal uploades på ny, ved fortsættelse af en gemt formular.
Du gemmer en igangværende formular ved at trykke på "Gem Udkast", som du finder i nederste venstre hjørne på hvert trin af Verificeringen.
Du kan altid fortsætte din indtastning af verificeringen ved at vælge "Formular til FX Verificering". Du kan se du har en kladde gemt, ved at der står en "Uafsluttet" status ud for formularen.
Hvad indeholder formularen af information, der skal udfyldes?
Formularen består af 5 trin, der hver især kræver information om selve virksomheden, dens direktion og tegningsberrettiget.
Du vil finde de følgende trin i formularen:
Virksomhedsoplysninger - som CVR-nummer, Adresse, Firmanavn, etc.
Forretningsdetaljer - som Virksomhedstype, Valutaer, Volumen, etc.
Detaljer på Direktør - som Direktørens Navn, Titel og Beskæftigelse
Ejerskabsoplysninger - som Information omkring Ejere og tegningsberrettiget, her vil der også skulle uploades kopi af ejers ID og bevis for adresse. Det er en god ide at have dette klar til når du går igennem verificeringen.
Endelig Autorisation - som Information på personen, der udfylder formularen, samt accept af vilkår og betingelser.
Hvor lang tid tager det at få godkendt verificeringen?
Efter en færdiggjort verificering, vil det tage ca. 1-3 hverdage at få godkendt verificeringen. Du kan se status på din anmodning ud fra status på formularen.
Hvorfor skal jeg verificeres?
Som kunde i Corpay One, der håndterer betalinger, skal du KYC-verificeres (Know Your Customer) for at sikre, at virksomheden overholder EU's regler om hvidvaskning af penge (AML - Anti-Money Laundering).
Verificeringen hjælper også med at beskytte dig som kunde mod svindel, og sikrer at virksomheden kun udfører transaktioner for legitime brugere.





