Under Bilagshåndtering har du en række muligheder for at søge og filtrere blandt din virksomheds bilag:
Brug søgefeltet
Du kan søge direkte blandt din virksomheds bilag ved at klikke på 🔍-ikonet oppe i højre hjørne af siden. Når du klikker på ikonet udvides det til et søgefelt, hvor du kan søge på kreditornavn, beløb eller bilagsnummer.
Brug filtrering
Du kan også bruge filtre til at finde ønskede bilag frem. For at sætte et eller flere filtre op skal du først klikke på filterknappen til venstre for søgefeltet, hvorefter filtervinduet åbnes. I filtervinduet kan du tilføje så mange kriterier, du vil. Når du har valgt de ønskede kriterier, skal du huske at klikke på knappen Anvend for at slå filtret til. Når filtret er slået til, vil du kun se bilag, der lever op til filtrets kriterier.
Søgning under leverandør
Du kan også nemt finde alle bilag fra en given leverandør. Under Bilagshåndtering > Leverandører skal du bare vælge den ønskede leverandør og herefter vælge fanen Bilag. Så vil du se alle bilag fra denne leverandør og kan bruge de samme funktioner som beskrevet ovenfor: