SSL-sikkerhed
Al kommunikation mellem dig og Corpay One er krypteret, så ingen andre kan opsnappe dine informationer. Når du bruger Corpay One på nettet, kan du se et lille hængelås-symbol til venstre for adressefeltet i din browser (og/eller "https" skrevet i selve adressefeltet). Dette betyder, at din forbindelse til Corpay One er beskyttet af SSL (Secure Socket Layer), som er industristandarden for kryptering af hjemmesider. Det er den samme teknologi, som bruges til at beskytte din netbank, når du bruger NemID.
Datakopier og auto back-up
Corpay Ones servere er indstillet til at sikre alle dine data i flere kopier. Hvis en fejl får én server til at stoppe, står der en anden server klar til at tage over med det samme uden noget tab af data. Corpay One laver desuden automatisk back-ups flere gange om dagen.
Tofaktorgodkendelse på din Corpay One-konto (2FA)
Du kan vælge, at adgangen til din Corpay One-konto skal være beskyttet med 2FA og derved forhindre uvedkommende i at få adgang til din konto. I praksis betyder dette, at du skal bruge en tilfældigt genereret kode ud over din adgangskode for at logge på din konto. Koden bliver genereret af en app på din smartphone, så kun du har adgang til den.
Du kan læse mere om 2FA i Corpay One her.
Workflow
Med Corpay Ones Workflow kan du selv vælge, hvor mange medarbejdere på virksomhedskontoen skal godkende betalinger af fakturaer, før de bliver gennemført. På denne måde kan du sikre, at intet kan betales, uden de nødvendige betroede medarbejdere godkender det.
Du kan læse mere om opsætning af godkendelse med Workflow her.