Spring videre til hovedindholdet
Hvad betyder mit bilags status?

Dine bilag kan have forskellige statusser i Corpay One. Læs her, hvad de betyder.

Opdateret for over 3 år siden

Et bilags status viser blandt andet, om bilaget er færdigbehandlet af Corpay One, om det afventer godkendelse fra en medarbejder, eller om en eventuel betaling er igangsat: 

Nedenfor giver vi dig et overblik over alle statusser, som bilag kan have, og hvad de betyder. 

Afventer godkendelse:

Denne status betyder, at bilaget afventer godkendelse fra en eller flere medarbejdere på virksomhedskontoen, før der kan igangsættes en eventuel betaling og før nogen form for bilagsdata kan blive synkroniseret til din virksomheds ERP-system. 

  • Bilag med denne status kan findes under fanen Afventer.

Analyserer:

Denne status betyder, at bilaget stadigvæk er ved at blive aflæst af Corpay One. Dette tager typisk højest et par minutter, men selv hvis det tager lidt længere, skal du ikke være bekymret: Corpay One skal nok aflæse alle de nødvendige oplysninger, og du skal ikke gøre noget. Ellers skal du nok høre fra os. 

  • Bilag med denne status kan findes i bjælken, som vises nær toppen af siden (vises dog kun, når der aflæses bilag).

Annulleret:

Denne status betyder, at et bilag er blevet blevet afvist af Corpay One, og at det dermed ikke kan behandles. Denne status vil altid være akkompagneret af en besked, der uddyber årsagen til afvisningen. 

  • Bilag med denne status kan findes under fanen Alle.

Betalt:

Denne status betyder, at bilaget er blevet betalt. Fakturaer med denne status er enten blevet betalt eller markeret som betalt, og kvitteringer vil altid have denne status, når de er blevet tilføjet og færdigbehandlet.

  • Bilag med denne status kan findes under fanen Betalte.

Dublet:

Denne status betyder, at et identisk bilag allerede er blevet tilføjet til virksomhedskontoen i Corpay One, og at bilaget derfor ikke bliver behandlet.

  • Bilag med denne status kan findes under fanen Alle.

Igangsat:

Denne status vises kun på fakturaer og betyder, at betalingen af fakturaen er blevet sat i gang. Dette betyder, at betalingen er sat i gang, men at den endnu ikke er endeligt gennemført. Det sker typisk på næstkommende bankdag.

  • Betalinger, som igangsættes fra en bankkonto, vil typisk have status "Igangsat" indtil næste bankdag, hvor den pågældende bank kan bekræfte betalingen. Dette betyder dog ikke, at betalingen ikke er sat i gang på dagen.

Kreditnota:

Denne status vises kun på kreditnotaer og indikerer, at det pågældende er en kreditnota.

  • Bilag med denne status kan findes under fanen Afventer, hvis din virksomhed er indstillet til at kræve godkendelse af kreditnotaer, under fanen Ubetalte, hvis en kreditnota ikke er blevet markeret som håndteret endnu, eller under fanen Betalte, hvis den er blevet markeret som håndteret.

Sat på hold:

Denne status vises kun på fakturaer og betyder, at betalingen af en faktura er sat på pause, da af en eller anden grund ikke kunne gennemføres. Ofte skyldes dette, at der er problemer med den valgte betalingsmetode. Hvis du er i tvivl om, hvorfor en faktura har denne status, skal du kontakte Corpay Ones support på support@corpayone.com eller via chatknappen i nederste højre hjørne af siden.

  • Bilag med denne status kan findes under fanen Ubetalte.

Ubetalt:

Denne status vises kun på fakturaer og betyder, at en fakturas forfaldsdato endnu ikke er nået, og at fakturaen dermed ikke er blevet betalt endnu. Fakturaer med denne status afventer at blive betalt (automatisk eller manuelt, hvis Autopay er slået fra).

  • Fakturaer, som er tilføjet, mens betalingskomponenten Pay er slået fra, vil også have denne status. For at ændre status for disse fakturaer til "Betalt", skal du klikke på knappen Markér som betalt.

Besvarede dette dit spørgsmål?