Spring videre til hovedindholdet
Alle samlingerWorkflows: Godkendelse og automatiseringAutomatisering med Workflow
Sådan opretter du et workflow ud fra et eksisterende bilag
Sådan opretter du et workflow ud fra et eksisterende bilag

Med denne funktion kan du nemt oprette workflows, der passer til fremtidige bilag, som ligner det eksisterende bilag.

Opdateret for over 2 år siden

Hvorfor skal jeg oprette workflows ud fra eksisterende bilag?

Når du opretter workflows på denne måde, kan du med få klik sørge for, at fremtidige, lignende bilag aktiverer dine workflows, udpeger godkendere og automatisk udfører en række relevante handlinger: 

Når du opretter et workflow ud fra et eksisterende bilag, vil workflowet automatisk være udfyldt med det eksisterende bilags detaljer som kritere. På denne måde undgår du ikke bare at bruge tid på selv at indtaste detaljerne manuelt, men du undgår også fejl ved at sikre, at workflowet matcher det eksisterende bilag helt perfekt.

Hvordan opretter jeg et workflow ud fra et eksisterende bilag?

Klik på de tre prikker oppe i højre hjørne af det pågældende bilag, og vælg Opret workflow fra rullemenuen. Dette vil automatisk åbne workflow-værktøjet:

Her skal du først sørge for, at workflowet ser ud, som du ønsker (se næste afsnit). Til sidst skal du klikke på knappen Gem og aktiver i bunden af vinduet.

Workflowet er nu aktivt og vil blive aktiveret af fremtidige bilag, der lever op til workflowets kriterier. 

Hvordan ser et workflow ud, som er oprettet ud fra et eksisterende bilag? 

Lad os bruge følgende bilag som eksempel:

Workflowet, der oprettes ud fra dette bilag vil se således ud:

  1. Bilagets leverandørnavn indsættes som workflowets navn.

  2. Bilagets beløb, valuta og leverandørnavn indsættes som workflowets kriterier

  3. Du indsættes som workflowets godkender.

  4. Bilagets kategori, afdeling og note indsættes som automatiske handlinger

Kan jeg redigere et workflow, der er oprettet ud fra et eksisterende bilag? 

Ja, du kan redigere et sådan workflow ligesom alle andre workflow. Forskellen på denne og på workflows, du manuelt har oprettet fra Workflow-menuen er udelukkende, at workflowet på forhånd er indstillet som beskrevet ovenfor. 

Besvarede dette dit spørgsmål?