Spring videre til hovedindholdet

Sådan verificerer du din bruger

For at kunne bruge alle Corpay Ones betalingsfunktioner, skal du verificere dig. Læs, hvordan du gør her.

Hvis du ønsker at bruge Corpay One til at håndtere din virksomheds betalinger, skal du verificere din virksomhed. Dette inkluderer identitetsverifikation af medarbejdere, der ønsker at tilføje betalingsmetoder til en virksomhedskonto. 

Vær opmærksom på følgende: 

  • Personlig ID-verifikation (under Min profil > Kontoverifikation) er kun påkrævet for medarbejdere, der ønsker at foretage betalinger og tilføje betalingsmetoder til Corpay One. Med andre ord skal betalingskomponenten Pay være slået til for, at verifikationen er nødvendig. 

  • Når den personlige ID-verifikation er gennemført, kan kontoejere/administratorer foretage betalinger op til 50.000 DKK samlet, før trinene under Virksomhedsverifikation (under Indstillinger > Kontoverifikation) skal gennemføres.

I det følgende kan du se en gennemgang af de to typer verifikation.

Personlig verifikation

Klik på dit ikon oppe i højre hjørne, og vælg Min profil. Klik herefter på Kontoverifikation for at komme til verifikationssiden:

1. Mobil

Når du klikker på Godkend til højre for "Mobil", vil du blive bedt om at indtaste dit mobilnummer, hvorefter en bekræftelseskode vil blive sendt til din mobiltelefon, hvis du har et dansk telefonnummer. Du skal herefter indtaste denne kode i vinduet, der nu vises. Når du har gjort dette, er du færdig med mobilverifikation:

Kontakt venligst Corpay One Support via. chat eller på suppport@corpayone.com hvis du ikke har et dansk registreret telefonnummer.

2. Email

Når du klikker på Godkend til højre for "Email", vil en email blive sendt til den emailadresse, du tilmeldte dig Corpay One med. Denne email indeholder et link, som du skal klikke på. Når du har gjort dét, vil du blive sendt til en side, der bekræfter, at verifikationstrinnet er gennemført. 

3. ID-verifikation

Klik på pilen til højre for "ID-verifikation" for at påbegynde processen for personlig verifikation med ID.

  • Corpay One samarbejder med verifikationseksperterne hos Onfido for at kunne tilbyde dig ultrasikker, individuel identitetsverifikation. For at gennemføre dette trin skal du bruge en digital kopi af et fysisk ID (pas eller kørekort) og adgang til din computers webcam. Hele processen bør ikke tage mere end et par minutter: 

Du kan læse en mere grundig gennemgang af identitetsverifikation med Onfido her.

Når alle trinene beskrevet ovenfor er gennemført, vil din virksomhedskonto i Corpay One være fuldt verificeret, og du vil herefter kunne nyde godt af alle Corpay Ones betalingsfeatures.

Besvarede dette dit spørgsmål?