Spring videre til hovedindholdet
Sådan låser du et bilag

Du kan låse et bilag for at forhindre, at andre medarbejdere ændrer bilagets data.

Opdateret for over et år siden

Klik på de tre prikker på det bilag, du ønsker at låse, og vælg Lås bilag fra menuen:

Låsning af bilag

Ved låsning af et bilag har du flere muligheder for, hvordan du vil håndtere bilaget.

Du kan midlertidigt frakoble muligheden for automatisk og manuel betaling ved, at markere feltet der hedder "Deaktiver betaling", samt frakoble muligheden for, at bilaget kan godkendes ved, at markere feltet der hedder "Deaktiver godkendelse".

De deaktiverede handlinger vil kun være gældende så længe bilaget er i låst tilstand.

Derudover kan du også tilknytte en bemærkning til, hvorfor bilaget er låst, eller anden information, som dine kollegaer bør være opmærksomme på. Denne bemærkning vil blive vist når en medarbejder forsøger at låse bilaget op igen.

Så længe bilaget er låst, vil du og andre medarbejdere ikke kunne ændre dets data såsom kategori, afdeling og beløb. 

Redigering af et låst bilag

Hvis du ønsker at redigere selve låsen på bilaget, kan du trykke på Fjern lås fra bilag og vælge Rediger og ændre mekanismerne for din låsning, hvorefter du gemmer ændringerne ved at trykke Opdater.

Alle ændringer eller aktiviteter på et låst bilag vil blive gemt i aktivitetsfanen for bilaget.

Fjern lås fra bilag

For at åbne et låst bilag igen, skal du eller en anden administrator i virksomheden klikke på de tre prikker igen og vælge Fjern lås fra bilag og herefter vælge Lås op.

Filtre på bilag, der er låst

Du kan søge efter bilag med låste tilstande ved at vælge kriterierne "Lås", og vælge hvilken tilstand du vil søge efter:

💡 NB! Låste bilag er markeret med et lille 🔒-ikon!


Læs videre

Vil du låse bilag automatisk? Brug Lås Bilag-handlingen i workflow.

Skal en anden medarbejder kunne låse bilag? Gør dem til administrator.

Besvarede dette dit spørgsmål?