Spring videre til hovedindholdet
Alle samlingerBilagshåndteringKontering af bilag
Linjekontering: sådan opdeler du et bilag i flere linjer
Linjekontering: sådan opdeler du et bilag i flere linjer

Du kan både vælge flere kategorier, afdelinger, projekter og meget mere til hvert enkelt bilag, så du fx kan kontere bilaget på flere konti.

Opdateret for over 2 år siden

Når du har tilføjet et bilag til Corpay One, kan du nemt vælge at opdele bilaget i flere linjer og dermed vælge flere kategorier, afdelinger eller projekter til bilaget. Denne opdeling vil også blive synkroniseret til dit bogføringssystem gennem den tilhørende integration (linjekontering er dog ikke understøttet i Corpay Ones integration til Uniconta).

1. Find først det ønskede bilag under Bilagshåndtering, og klik dernæst på de tre prikker i øverste, højre hjørne af bilaget. Vælg herefter Opdel beløb i rullemenuen: 

2. Menuen til linjekontering åbnes nu fra højre. Her kan du se et antal af linjer, hvorpå du på hver linje skal indtaste et delbeløb af bilagets samlede beløb i feltet yderst til venstre. I felterne til højre kan du vælge en kategori, en afdeling eller en note. Andre lister, du har oprettet, vil også være synlige her. På denne måde kan du fx opdele bilaget i flere varelinjer og tildele hver enkel linje sit eget beløb og kategori. 

Klik på knappen Gem for at gemme opdelingen og gå tilbage til oversigten.

I bunden af menuen til linjekontering vises der tre felter:  

  • Balance: Her vises det resterende beløb, som du mangler at opdele. Feltets farve skifter fra rød til grøn, når du har opdelt bilagets fulde beløb. Først når feltet er grønt, kan du gemme opdelingen. 

  • Fordelt: Her vises, hvor meget du samlet har indtastet indtil videre. 

  • Udgift: Her vises bilagets oprindelige, fulde beløb. Læg mærke til, at selvom du har ændret et bilags beløb på et tidligere tidspunkt, vil du af regnskabsmæssige årsager stadigvæk skulle opdele bilagets oprindelige, fulde beløb. 

Du kan tilføje så mange linjer, du ønsker, ved at klikke på den lilla +knap. Du kan slette en linje igen ved at klikke på skraldespandsikonet til højre for linjen. 

3. Når du har trykket Gem, kan du i oversigten nu se, at bilaget er opdelt på de valgte, kategorier, afdelinger, etc.:

  • Fra oversigten kan du altid genoptage opdelingen af et bilag ved at klikke på det lille blyantikon lige over de opdelte linjer.

Bliver linjekonteringen synkroniseret til mit regnskabsprogram?

Hvis en liste på et bilag er importeret fra/forbundet med dit regnskabsprogram, og du har foretaget et valg i denne liste i menuen til linjekontering, så vil dit valg i denne liste også synkroniseres til dit regnskabsprogram. 

For eksempel importerer langt de fleste af Corpay Ones brugere kontoplanen (listen Kategorier) fra deres regnskabsprogram. Derfor vil dit valg af kategorier i et linjekonteret bilag også afspejles i dit regnskabsprogram, hvor der bliver oprettet en postering for hver linje. 

Hvis en liste på et bilag ikke er importeret fra/forbundet med dit regnskabsprogram, så vil alle valg foretaget i denne liste ikke blive synkroniseret til dit regnskabsprogram. 

  • Læs mere om brugen af lister her.

Besvarede dette dit spørgsmål?