Spring videre til hovedindholdet
Hvad er lister?

Denne artikel giver dig et overblik over, hvad lister er, og hvordan du kan bruge dem i Corpay One.

Opdateret for over 2 år siden

Hvad er lister?

Lister er Corpay Ones simple måde at lade dig kategorisere dine bilag, som findes under Indstillinger > Lister i sidemenuen til venstre. Hver liste udgøres af et antal labels, som hver især kan påføres din bilag efter behov. 

Når du har oprettet en liste og indstillet dens synlighed - altså hvilke typer bilag listen skal vises på - vil listen vises som en rullemenu på de valgte bilagstyper i din oversigt: 

Du kan selv redigere lister og oprette så mange, du vil. Dog er der én særlig type liste, som altid er synlig på alle bilag, og som automatisk er oprettet på din konto: Kategorier, som er Corpay Ones ord for en kontoplan. 

Eksempler på de mest almindelige lister

Kategorier (kontoplan)

"Kategorier" er det ord, som bruges i Corpay One om din kontoplan. Når du først tilmelder dig Corpay One, er kategorilisten allerede udfyldt med en rækkestandardkategorier. Disse vil dog blive overskrevet af din faktiske kontoplan, så snart du opsætter en integration til dit regnskabsprogram.

Kvitteringers betalingsmetoder

Eftersom en kvittering udelukkende er dokumentation for en allerede gennemført betaling, foregår der ingen betaling for disse bilag i Corpay One, og derfor kan Corpay One ikke automatisk identificere en tilhørende betalingsmetode og modkonto for kvitteringen. Derfor skal du selv oprette en liste med alle betalingsmetoder og tilhørende modkonti for din virksomheds kvitteringer og gøre denne synlig på kvitteringer. Læs mere om, hvordan du sætter Corpay One op til at understøtte kvitteringer her

Sådan opretter du en liste

I Corpay One kan du oprette en liste på tre måder, som du kan læse om nedenfor.

Importér listen fra dit regnskabsprogram

Når du opretter en integration mellem Corpay One og dit regnskabsprogram, får du mulighed for at importere hele din kontoplan - altså både udgifts- og modkonti. 

Din kontoplan vil automatisk blive indsat under Indstillinger > Lister > Kategorier, når du opsat en integration. Andre importerede lister fra dit regnskabsprogram vises også på siden Lister, og du vil kunne se i den enkelte listes titel, om den er importeret via en integration: 

Opret en liste manuelt

  1. Gå til siden Indstillinger > Lister via sidemenuen til venstre. 

  2. Klik på Opret ny, og giv den nye liste et navn. 

  3. Opret hver enkel label i listen ved at indtaste den enkelte labels navn i feltet Navn, og tryk Enter for at gemme label. 

Importér en liste fra CSV-fil (fx via Excel)

  1. Opret og gem en CSV-fil med alle de labels, du ønsker at importere til listen. 

  2. Gå til siden Indstillinger > Lister via sidemenuen til venstre. 

  3. Klik på Opret ny, og giv den nye liste et navn. 

  4. Klik Importer, og vælg den gemte CSV-fil, som du oprettede tidligere. 

  5. Den importerede liste vil herefter vises. Læg mærke til, at rækkefølgen på listens labels afspejler rækkefølgen på labels i CSV-filen. 

Sådan tilføjer du en label til en eksisterende liste

Gå til Indstillinger > Lister via sidemenuen til venstre, og vælg herefter den liste, som du ønsker at tilføje en label til. Indtast dernæst det ønskede navn for den nye label i feltet Navn, og tryk Enter for at gemme og tilføje den nye label til listen.

Tips

  • Du kan redigere og slette labels ved hhv. at klikke på den enkelte labels navn og klikke på skraldespandsikonet til højre for hver label. 

  • Hvis du holder musen over en label, vises knappen Tilføj automatisk. Hvis du vælger dette, vil den pågældende label automatisk vælges for alle fremtidige bilag, når de er blevet godkendt. 

  • Du kan slette en liste ved at klikke på det lille tandhjulsikon oppe i højre hjørne. 

  • Lær, hvordan du gør en liste synlig på udvalgte bilagstyper her.

Besvarede dette dit spørgsmål?