✔ Overfør ejerskab til en ny medarbejder
Hvis medarbejderen står som kontoejer på jeres virksomhedskonto, skal du huske at overdrage ejerskabet fra medarbejderen til en anden medarbejder. Dette kan kun gøres af den eksisterende kontoejer, så sørg for at få det gjort, før medarbejderen forlader virksomheden.
✔ Opdater integration til ERP-system
Hvis medarbejderen har opsat en af Corpay Ones integrationer med jeres ERP-system, vil Corpay One miste adgangen til ERP-systemet, når medarbejderen forlader virksomheden og brugeren slettes i ERP-systemet. Når du forsøger at slette medarbejderen i Corpay One, vil du derfor blive bedt om at genkonfigurere integrationen, før du kan slette medarbejderen.
Med "genkonfigurere" menes der, at du skal åbne opsætningen til integrationen til ERP-systemet og først frakoble integrationen og efterfølgende sætte den op på ny. Vi anbefaler at trække en CSV-fil med alle synkroniseringsfejl inden du frakobler integrationen.
Det kan gøres under bilagshåndteringen her:
Notifikationerne vedr. Integrationsfejl forsvinder ved en frakobling af ERP-systemet.
Frakobling af ERP:
For at frakoble integrationen skal du gå til Indstillinger > Integrationer > Forbundet > Konfigurer 😊Når du har klikket konfigurer vil du skulle klikke Allow for at tillade adgangen til jeres økonomisystem 😊 Det er vigtigt at du er superbruger/serverbruger eller lign. i økonomisystemet for at udføre denne handling.
Du vil nu komme til nedenstående side, hvor du har mulighed for at klikke Rediger eller Frakobl. Her skal du vælge Frakobl:Nu er integrationen frakoblet og kan sættes op på ny af en bruger med tilstrækkelige rettigheder.
Vi har en guide til hvordan, man sætter en integration op fra ny 😊
Du kan vælge dit økonomisystem og læse mere om, hvordan du opsætter den på ny, hér.
✔ Opdater workflows
Så længe medarbejderen indgår i en eller flere workflows, kan medarbejderen ikke fjernes fra virksomheden. Derfor skal du huske at sørge for, at medarbejderen ikke indgår i nogen workflows under Værktøjer > Workflow, før du fjerner medarbejderen.
Hvis medarbejderen indgår i et workflow, der er aktiveret af et eller flere bilag, kan du finde tips til at foretage de nødvendige ændringer af workflowet i denne artikel.
✔ Vælg en ny standardgodkender
Hvis medarbejderen er udpeget som standardgodkender for bilag, som ikke aktiverer nogen workflows, så skal du huske at udpege en ny medarbejder som standardgodkender under Indstillinger > Udvidet > Workflow, så du sikrer, at ingen bilag går uden om godkendelse.
✔ Vælg ny medarbejder som godkender af workflow-ændringer
Hvis medarbejderen var valgt til at godkende ændringer af workflow-ændringer (under Indstillinger > Udvidet > Workflow), skal du huske at vælge en anden medarbejder til dette, så du sikrer, at ingen workflows bliver oprettet, ændret eller slettet, uden det bliver godkendt af et ekstra sæt øjne.
✔ Vælg ny medarbejder som godkender af leverandør-ændringer
Hvis medarbejderen var valgt til at godkende leverandør-ændringer (under Indstillinger > Udvidet > Leverandører, skal du huske at vælge en anden medarbejder til dette, når der ikke længere er ændringer til godkendelse, så du sikrer, at ingen leverandørændringer hænger i systemet, og begrænser godkendelse af fremtidige bilag.




