Spring videre til hovedindholdet
Fanerne på dine bilag

Denne artikel beskriver, hvad fanerne på dine bilag dækker over.

Opdateret for over 2 år siden

Alle dine bilag har en række faner, som hver især indeholder vigtige funktioner og informationer. Fanerne kan skifte alt efter, hvilken type bilag du ser på, men grundlæggende er der fem faner: 

I denne artikel beskriver vi, hvad du kan bruge hver enkel fane til. 

Detaljer

Fanen Detaljer er dine bilags hovedfane, der vises som standard, når du klikker på bilaget i oversigten. Her kan du se og ændre alle bilagets vigtige detaljer:

  • Teksten under fanerne fortæller dig kort det vigtigste, du skal vide om regningen, fx hvornår den bliver betalt, eller hvorfor den er blevet slettet. 

  • Betalingsbeløb viser det beløb, som er aflæst fra bilaget, og kan ændres, så længe bilaget ikke er betalt. Hvis beløbet for en regning ændres, inden regningen betales, vil det oprindelige beløb forblive synligt her. 

  • Fakturadato viser den fakturadato, som Corpay One har aflæst fra bilaget, og kan ændres efter behov. Dette felt er ikke synligt på kvitteringer, da de udelukkende har en betalingsdato. 

  • Forfaldsdato viser den forfaldsdato, som Corpay One har aflæst fra bilaget, og kan ændres, så længe bilaget ikke er betalt. Dette felt kan ikke ændre på kvitteringer. 

  • Betalingsmetode viser den betalingsmetode, som er valgt til at betale bilaget. På kvitteringer er dette felt dog navngivet efter den liste, som du har oprettet til betalingsmetoder til kvitteringer

Fanen Detaljer viser desuden som udgangspunkt rullemenuerne for henholdsvis kategorier og for noter, men hvis du manuelt har oprettet en eller flere lister, vil der også vises en rullemenu for hver af disse lister her. 

Det er også under fanen Detaljer, at du kan godkende/afvise et bilag og markere et bilag som betalt

Aktivitet

Fanen Aktivitet viser de vigtigste begivenheder i bilagets historie, og hvornår de er foregået: 

Der vises blandt andet følgende begivenheder: 

  • Hvornår bilaget blev udstedt (fakturadato). 

  • Hvornår bilaget blev tilføjet til Corpay One.

  • Hvornår bilaget blev sat til betaling. 

  • Hvornår bilaget blev betalt. 

  • Hvornår en medarbejder har godkendt/afvist bilaget. 

  • Hvornår en medarbejder har tilføjet en note på bilaget. 

Betaling

Fanen Betaling viser de specifikke betalingsoplysninger for fakturaer, der er blevet betalt gennem Corpay One (fanen vises dermed ikke på kreditnotaer og kvitteringer):

Under fanen vises følgende felter:

  • Type: hvilken type betaling der er gennemført for bilaget (via indbetalingskort eller via kontooverførsel.

  • Fra: hvilken betalingsmetode i Corpay One, som beløbet er trukket fra.

  • Til: hvilken konto som beløbet er sendt til.

  • Betalingsmodtager: navnet på betalingsmodtageren, som er angivet på betalingen.

  • Fakturanummer: hvilket fakturanummer Corpay One har aflæst fra bilaget.

  • Tekst på kontoudskrift: hvilken tekst betalingen har på dit kontoudtog.

  • Besked til modtager: hvilken besked kreditor modtager sammen med betalingen - ofte identifikation af den betalte faktura, fx fakturanummer.

Integrationer

Se denne artikel for flere detaljer om fanen Integrationer.

Bemærk

Fanen Bemærk vises kun, hvis der af den ene eller den anden grund er behov for, at du tager ekstra stilling til bilaget:

Under denne fane kan der vises forskellige beskeder alt efter, hvad du skal være opmærksom på vedrørende bilaget, for eksempel:

  • hvis integrationen til din virksomheds ERP-system er stødt på en fejl

  • hvis bilaget er en dublet af et tidligere tilføjet bilag

  • hvis bilaget er blevet annulleret, fordi der mangler en eller flere oplysninger

Når du har læst en besked under fanen Bemærk og ikke længere skal bruge beskeden, kan du lukke fanen ved at klikke på knappen Forstået til højre for hver enkel besked. Når alle beskeder er markeret som forstået, vil fanen forsvinde.

Chat

Fanen chat viser de vigtigste begivenheder i bilagets historie, og hvilke beskeder der er blevet skrevet på bilaget:

Der vises blandt andet samme begivenheder som i aktivitet, men også:

  • Hvem der bliver tagget på bilaget

  • Hvad der internt bliver skrevet på bilaget

Besvarede dette dit spørgsmål?